Til Siolits forside

Billederne på siden er venligst udlånt af Siolit´s udenlandske samarbejdspartnere indenfor nano – og højteknologi forskning og udvikling.

 

 

Nano debat.

 

Vigtige spørgsmålstegn ved nanoteknologi.

 

 

 

For de der forsker og arbejder med de helt nye og epokegørende opdagelser er en seriøs debat altid relevant og meget nødvendig.

 

For første gang i menneskehedens historie kan vi se og flytte rundt med atomer som vi vil. Vi har bragt os i den situation at være Skaberen der har kendskab til de mindste byggesten vi med sikkerhed indtil nu har set og delvist forstået funktionen af. Billederne øverst er optaget med et tunnelmikroskop og viser enkelt atomer. Modellen viser kulstof 60, der kaldes verdens smukkeste molekyle, men også det mest udskældte lige nu.

Kulstof 60 er det stof vi kan og vil få mest glæde af, det forudsætter at vi lære det at kende og ikke ukritisk indbygger det i hvad som helst. Det har f. eks. intet at gøre i en solcreme uanset hvor effektiv den end vil blive mod solens UV stråler. Eksemplet fra Århus viser helt klart, at penge og økonomi ikke på nogen måde må få indflydelse på udviklingen indenfor nanoteknologien. Glæden ved lige pludselig at have en ”mirakelkur” i sin hænder skal efterfølges af eftertænksomhed uden at kommercielle interesser bliver blandet ind i det.

 

Vi har sat os i skaberværkets inderste hemmelige værksted og overtaget magten til at sammensætte atomer til molekyler og stof som det passer os. Der er heldigvis visse naturlove vi skal følge, - for at det virker.

En af de gange vi gjorde det, fik det katastrofale konsekvenser for en masse gravide kvinder verden over, og da ikke mindst for de børn der kom til verden dengang. Thalidomid er et helt igennem menneskeskabt medikament. Det er også eneste lægemiddel der indenfor 24 timer med 100 % effekt kan hjælpe mod den frygtelige sygdom som spedalskhed. Var stoffet opfundet til det formål ville verden have set ganske anderledes ud. Dette ene eksempel skulle være nok til, at vi aldrig igen begynder at skabe noget naturen ikke ville skabe.

 

Alt der skabes i naturen har et formål, det meste til beskyttelse mod fjender og til formering af egen art. Den kemiske krigsførelse er vidt udbredt og til tider så snedig at end ikke vi opdager det lige med det samme. Guleroden der lynhurtigt danner kemiske stoffer til forsvar mod at blive spist er et godt eksempel på det.

Naturen har derimod aldrig økonomi og aktiekurser med i sine ”overvejelser”. Det er derimod det første vi tænker på, når vi har opfundet noget. Hvad kan jeg få ud af det?

Nanoteknologien har bragt os helt ind i det allerinderste lønkammer, vi har her fået viden om det allermindste og kan skabe det allerstørste. Det kræver at vi begynder at tænke os om, men også at vi tør lege med det nye værktøj vi har fået. Uvidenhed og frygt har altid været menneskehedens allerstørste svøbe, nanoteknologien er imidlertid også en erkendelse og videns proces der er endnu et skridt på vejen til forståelsen af os selv og den plads vi har i universet.

 

Det er derfor meget trist når politikere og meningsdannere i debatten sammenligner nanoteknologien på linje med asbest. Det ligner den man altid gør når man står overfor noget man ikke kender, - hælene i og faresignal. Sammenligningen er da kun for at sætte alle følelserne i gang, hvis det var det man ville, var det bedre man havde brugt thalidomid som eksempel. Asbest er et naturligt stof og rigtigt anvendt har det nogle kvaliteter intet andet stof har.

Nanoteknologien skal ikke skånes for at blive debatteret, undersøgt og endevendt, men kravet må være at man gør det uden skyklapper. Historien om telefonen da den blev demonstreret for første gang skal nødig gentage sig. Kritikerne mente at der højst ville blive en i hver by, nogen udbredelse af det nymodens fænomen ville der ikke blive tale om. 

 

Siolit A/S følger nøje udviklingen indenfor nanoteknologien. Der tilføjes næste daglig nye opdagelse og nye produkter der har deres fundament i nanoteknologien og den viden det har givet os. Produkterne vi hjemtager ikke altid nanoteknologiske, men ofte højteknologiske nyskabelser indenfor netop deres virkeområde. Nanoteknologien har imidlertid sat forskere, opfindere og kreative folk i gang med at tænke på en helt anden måde. Videns baserede netværker har set dagens lys, samarbejde og udvikling på kryds og tværs mellem tidligere konkurrenter giver forbedrede chancer for overlevelse i en global verden. Link til nanoteknologi anvendt i virkeligheden.

 

Siolit A/S stiller gerne plads til rådighed for en konstruktiv dialog om nanoteknologien og dets følger, Siolit´s plads i det netværket vi er en del af er, at definere problemer og foreslå løsninger. Efterprøve om de nye højteknologiske produkter nu også holder ude i den virkelige verden. Et er forsøg og test i et laboratorium, noget ganske andet er hvordan det virker ude i virkeligheden. Ingen af de produkter vi markedsfører, er miljøskadelige.

Miljøbeskyttelse og økologiske hensyn, bredt forstået, er helt fundamentale hensyn i vores produktprogram. Det er her vi står!

 

 

Kulstof 60, verdens smukkeste molekyle.

 

Tilbage til Siolits forside  Kontakt: siolit@siolit.com