Beskæring af buske og træer

Træer og buske har fra naturens hånd en smuk og harmonisk opbygning, der bestemmes af planteartens iboende egenskaber.

Beskæring er et indgreb i den vækstform, og planten vil altid reagere på beskæring med et forsøg på at kompensere for indgrebet. De søger altid tilbage mod sin naturlige vækstform.

Når en busk er blevet for stor, for tæt eller for gammel, bør den beskæres. I alle tre tilfælde er grundprincippet for beskæringen det samme.

Først fjernes døde og syge grene ved basis. Dernæst fjernes en enkel eller et par af buskens ældste ledende grene ved basis. Buskens opbygning bliver pænest, når de nye grene der dannes kommer helt fra grunden. Klippes der højere oppe vil der dannes et mylder af vanris, og busken bliver aldrig sig selv igen.

På den måde kan man i løbet af nogle år forynge og lette busken uden at skæmme den og uden at være nødt til at vente år på, at den bliver smuk igen. Nedskæring til grunden er en radikal løsning, der kun i særlige tilfælde egner sig til havebrug, netop fordi der efterlades et kedeligt hul i beplantningen.

Er træets krone blevet for tæt eller for omfangsrig, kan der tyndes ud eller begrænses. Det gøres ved at udvælge de ledegrene, der bør fjernes, så kronen bevarer sin form, men alligevel reduceres. De udvalgte ledegrene skæres herefter bort ved deres udspring. ( første snit et stykke længere ud af grenen så barken ikke ødelægges ved udspringet ). Altså ikke noget med at kappe grenen midt i kronen. Resultatet bliver et mylder af vanris fra klippestedet, og en endnu tættere krone end før.

Fjern først døde og syge grene. Dernæst grene der gnider mod hinanden og grene der vokser ind i kronen. Også grene der vokser lige op i kronen bør fjernes, ligesom meget tætte grenpartier kan reduceres.

Det vigtige er, at kronens naturlige form bevares trods indgrebet, der blot skal give lys og luft i kronen. Det er en god ide at gennemføre en kronebeskæring over nogle år, så træet bevarer sin karakter under processen.

Opstamning af træer udføres bedst, mens træet er ungt. Ved podede træer skal alle nye skud på stammen der sidder under podestedet fjernes, da de kommer fra grundstammen og ikke svarer til den sort af planten, der danner kronen.

Al beskæringsarbejde skal udføres rigtigt,
- og ved brug af det rigtige værktøj!

Enhver beskæring påfører planter, buske eller træer et sår, der hurtigst muligt skal heles. Alle planter har et indbygget sårhelingsberedskab, som kan ødelægges ved forkert beskæring.

Der hvor grenen har sit udspring findes en ring, en krave. Det rigtige snit ligger lige udenfor denne krave, for det er i kraven, planterne gemmer sit beredskab til sårheling. Ødelægges kraven, ødelægges også evnen til sårheling. Lægges snittet for langt uden for kraven, kan barken ikke vokse ud over såret og lukke det. Stabben bliver indfaldsvej for sygdomme, der vil svække træet i værste fald vil hovedstammen lide skade, og vil ikke kunne modstå et kraftigt vindpres.

Det er derfor vigtigt at følge kraven frem for at få snittet til at flugte stammen.

Ved beskæring er det meget vigtigt at barken på den blivende del ikke beskadiges. Derfor er det vigtigt at man ikke sætter saven ovenpå grenen og bare saver til grenen knækker. Det gør den helt sikkert på et tidspunkt alt efter hvor tung denne er.

Beskæringen skal forgå af et par gange ved at første snit foretages på undersiden og lidt udenfor det sted hvor grenes skal beskæres endeligt, - inden ved kraven. Sav også her et lille snit nedefra især hvis det er en lidt større gren.

Værktøjet skal være skarpt og rent. Vær opmærksom på at værktøjet kan overføre svampesporer fra en syg gren til det friske ved.

Rens saven og saksen inden du bruger dem, så du ikke fremkalder en svampesygdom.

Det var det største problem med elmesygen, vi transporterede den godt og grundigt rundt i Danmark.

Billedet er af et 140 år gammelt Hægeræbletræ, som med tiden har udviklet sig til en skulptur i haven. Beskæringerne af sidegrenene har gjort svampeangreb mulig, så træet nu er helt hult.

Træet appellere i høj grad til fantasien og bliver brugt af børn og børnebørn til at gemme ting i.

Det gamle Hægeræbletræ giver stadig velsmagende æbler samt nye podekviste, så træet kan opformeres og fås ved henvendelse i Pometet.

Det er et omdiskuteret spørgsmål, som har både regler og undtagelser at rette sig efter. Generelt er det en god ide at udføre beskæringen om vinteren eller i de første forårs måneder inden saftstigningen. Når træer og buske står uden løv er det let at danne sig et overblik over deres vækstform.

Til undtagelserne hører de forårsblomstrende træer og buske der ikke bør beskæres før de har afblomstret. En tidlig beskæring vil jo fjerne de blomstrende grene, og det er jo ikke det man vil. Beskæring senere på sommeren eller tidlig efterår vil også have en negativ effekt på det kommende års blomstring.

Denne kategori af træer bør beskæres før bladene falder om efteråret. Hvis de beskæres senere mister de en stor mængde saft, fordi såret ikke kan nå at hele. Resultatet bliver et svækket træ. Birk, kastanie, ahorn, valnød, hjortetaktræ og træer af kirsebærfamilien er blødere.

Denne bløder effekt benyttes når man vil fremstille vin af birkesaft. Selve birkesaften smager for øvrigt godt.

Vindruer skal beskæres senest i december, hvis man bruger saks. En anden metode er at brække grenene af i et led, det samme man gør om sommeren for at reducere bladvæksten og nedsætte antallet af for mange klaser.

Til alle beskæringsopgaver vil en blanding af Siolit Flora og træ lim, være gavnlig til at lukke såret og forhindre svampeangreb. Siolit Flora har gennem omfattende forsøg i frugttræer med kræftknuder og barkskader, kirsebær med monilia, - og alle andre former for barkskader vist sig særdeles effektivt ved dannelsen af ny bark.

Den ultimative løsning er fældning, noget der altid bør overvejes grundigt. I løbet at 30 sekunder kan man fælde et træ der har vokset i hundrede år.

Er fældning den bedste løsning åbner det mulighed for at plante et nyt træ eller busk. Vælg en busk eller et træ der i størrelse og vækstform passer til stedet. Er man i tvivl om størrelsen bør turen gå til et sted hvor man se det i fuld udfoldelse. En blodbøg eller et lindetræ fylder let en hel middelstor parcelhushave. Under et valnøddetræ, der også bliver stort, er det ikke let at få noget til at gro, det samme gælder under lærk. I de større planteskoler er der altid gode råd at få, og et godt udvalg af planter og træer.

Frugttræer er ofte overset som egnede solitære træer. Det er meget uforståeligt idet der findes meget smukke trætyper der som sidegevinst også giver gode frugter. En hel del af de gamle frugttræssorter har meget flotte kroner og løv, som vil forskønne enhver have. Desværre kan det være vanskeligt at skaffe de gamle sorter, men vel assorterede planteskoler kan hjælpe på det punkt. En hjælp i valget af f træer kan være professor Anton Pedersens to-binds værk om Danmarks Frugtsorter hvor der er en nøje beskrivelse af størrelse og frugtens udseende samt anvendelse. Et godt sted at begynde sin søgning er på Assens Planteskole, der har et meget stort udvalg i træer.

Havens skulpturer, udgivet af Havens Dag i samarbejde med LDP. og Planteskolerne. Yderligere oplysninger om rigtig beskæring kan fås på blandt andet Assens Planteskole.