Glyco
ernæring kan meget vel være den største opdagelse indenfor ernæring i moderne
tid. Opdagelsen af den store betydning sukkerstof spiller i cellers interne
kommunikation for vort velbefindende og sundhed. Disse stoffer består af 8
sacharider der er blevet identificeret som værende så essentielle, at mangel
fører til alvorlige sygdomme.
Vi har kun
2 af disse kulstoffer i vores kost i dag, (5 kan findes i modermælk) når alle 8
tilføres kroppen i de rigtige mængder, er der med sygdomstilstande set
resultater, som ganske enkelt er revolutionerende. Disse 8 stoffer er 100 %
naturlige og uskadelige for kroppen. Vi kan tage dem i lige så store mængder vi
har lyst til uden bivirkninger.
Nogle af
disse sacharider
findes i frisk og naturligt modnet frugt og grønt. De er nærmest ikke til stede
i nutidens masseproducerede fødevarer. Frugt er næsten altid er høstet grønt og
ikke naturligt solmodnet.
Indtil for
10 år siden troede man, at disse sukkerarter kun blev
brugt til energi. Man har nu opdaget at de er uundværlige og har stor
indflydelse på hvordan vores celler snakker sammen, renser ud, fornyer sig
selv, forsvarer mod angreb og hjælper kroppen til at optage vitaminer,
mineraler osv.
Den
menneskelige krop (som alt levende) har altid forlangt vand, vitaminer,
mineralet, sporstoffer, enzymer, proteiner, fedt og kulhydrater for at fungere
godt. Mangler vi bare én komponent kan vi blive syge.
Den
ernæring vi spiste førhen var mere naturlig og rig på de mange naturlige mikronæringsstoffer, som kroppen behøver for at fungere
godt.
Ernæringen,
vore råvarer, er nu forarbejdet så meget, at den ikke indeholder alle de
næringsstoffer kroppen behøver for at fungere godt. Frugt og grøntsager indeholder simpelthen
ikke de næringsstoffer som før i tiden, det er på grund af ændret
produktionsmåde, grøn høst, forædling af råproduktet, konservering, transport,
opbevaring og forøget indhold af toksiner på grund af sprøjtemidler, samt
tvangsmodning for at overholde leveringsterminer.
Vi spiser
mest frugt og grøntsager fra supermarkeder, ikke hel friske varer, hvilket
reducerer indholdet af de essentielle sukkerstoffer. Den generelle forurening
af miljøet har også en ødelæggende virkning på indholdet af sukkerstofferne i
frugt og grøntsager.
Vi har kun 2 af disse stoffer
tilbage,
nemlig
glukose (glu) og galaktose
(gal), de 5 andre er forsvundet. Det er Mannose
(Man), Fucose (Fuc), Xylose (Xy), N-Acetylglucosamine
(GlcNAc), N-Acetylgalactosamine
(GalNAc), N-Acetylneuraminic
acid – sialic acid (NANA)
Kan det at
vi mangler sukkerstoffer være årsag til de skadelige virkninger af stress,
ophobning af giftstoffer, genetisk abnormitet, dårlig sædkvalitet, barnløshed
hos kvinder og alle mulige sygdomme, tilskrives mangel på de sidste 5
sukkerstoffer.
Nobelprisen i medicin
er i 1994, 1999, 2000 og 2001 gået til forskere i glycoproteinerne. Det at have brudt
sukkerkoden menes at føre til fantastiske fremskridt i helbredelsen af mennesker.
Studier bekræfter, at de 8 essentielle biologiske aktive sukkerstoffer kan
fremvise fantastiske resultater.
De planter
der har mange sukkerstoffer, er især planter som er blevet kendte i hele verden
for at have helbredende egenskaber. Nogle få skal nævnes: Aloe Vera, Astragalus, plantesaft fra gummitræer eks. Nonni, harpiks fra gummitræer, hvidløg, visse svampe eks. re-si-gen shitake,
skaller eks. uafskallede brune ris, modermælk, kokusnød.
Echinacea rød solhat, majs, pektiner fra frugt,
forskellige alger og urter.
Inden næste
afsnit er her links til yderlige oplysninger, så man i ro og mag kan gøre sig
sine egne overvejelser om glyco ernæring.
www.glycoscience.com,
www.healthandlongevity.info ( billeder / historier )
www.pbs.org/newshour/nobel_1999/blobel.html (Dr. Günther Blobels nobelpris i medicin)
Siolit har
siden 1991 beskæftiget sig med C/N – forholdet i jorden. For at planterne kan
optage kvælstof skal der være et vist forhold til kulstof. Vi har konstateret, at
der mangler kulstof i hovedparten af landbrugsjorden. Er det så en af årsagerne
til mangel på visse kulstofforbindelser i de fødevarer vi får? Er der en
general mangel på kulstof i al den dyrkede jord, også i kolonihaverne?
Skal vi
til at tænke helt anderledes mht. den måde vi behandler jorden på?
Det faktum
at vi kun får 2 af 8 nødvendige kulstofforbindelser kunne tyde på, at der er en
sammenhæng med mangel på jordbaserede kulstofforbindelser. Mindst 3 af de
ovennævnte har kvælstof som komponent, og da alt liv i jorden foregår i de
øverste få cm er det her vi kan gøre noget.
(Artikel)
Kulstof - naturens naturlige energikilde
I 1999 fik
Dr. Günther Blobel, Nobelprisen i medicin for sin
opdagelse af 8 vigtige sukkerstoffers betydning for vore cellers indbyrdes
kommunikation, og de virkninger manglen på dem har for vores sundhedstilstand.
Det, at vi kun får 2 at disse sacharider ( kulstoffer ) gennem vore fødevarer i dag, kan tilskrives
et resultat af moderne dyrknings- og høstmetoder, der ikke tillader naturlig
modning, og det at helt frisk frugt og grønt sjældent kan findes på hylderne i
supermarkedet.
Ikke mange
er klar over samspillet mellem kulstof ( C ) og
kvælstof ( N ) i jorden, endnu færre er klar over kulstoffets betydning i vores
ernæring og hvilken enorme sundhedsmæssige betydning manglen på disse 8
sukkerstoffer har. Der er ikke her tale om raffineret sukker, men om forskellige
naturlige kulstofforbindelser ( sacharider
) der findes i solmodnet frugt og i grøntsager.
I
kolonihaven burde det ikke være et problem, at høste når afgrøderne er modne,
og kan indeholde disse sukkerstoffer. Men gør de så det?
Det faktum
at mange haveejere også har et godt helbred, skyldes det simpelthen at de får
disse kulstoffer?
Kendskabet
til C/N - forholdet i jorden omtales næsten aldrig. Dog er det jo netop i de få
cm jordlag vi dyrker, at alt liv har sit udspring. Ganske få har beskæftiget
sig med, hvad det er der egentlig foregår netop her, hvor milliarder af
forskellige eksistenser lever og dør. En storby som New York virker død i
sammenligning med det liv, der findes i en god sund jord. Det er en selvfølge,
at der ikke er sprøjtet og kunstgødet når vi taler om
god sund jord, og det står ikke til diskussion i denne sammenhæng.
Alle disse
organismer har behov for tilgængeligt kulstof. I det naturlige kredsløb sker
nedbrydning og opbygning i de forskellige organismer og jordkemiske molekylerækker.
Kulstoffet er brændstoffet, der får motoren til at virke. Nu er det heldigt for
planterne, at de er i stand til at optage kulstof fra luften og bruge det i
opbygningen af celler. Nogle planter har symbiose med svampe, der får deres
kulstof fra planterne mod at give planterne næringsstoffer fra jorden. Det
faktum, at der i hovedparten af den danske jord er for lidt kulstof til
rådighed i den rigtige sammensætning gør, at optagelsen af kvælstof og andre
livsvigtige mineraler ikke er optimal for planterne. Plantetilgængelige
kulstofforbindelser i jorden bliver således en mangelvare, hvilket resulterer i
at mindst 3 af de 8 kulstofforbindelser mangler i de afgrøden vi høster.
Er mange af de sygdomme vi ser i dag
i virkeligheden næringsstofmangel?
Kan visse
plantesygdomme også være mangel på næringsstof. Hovedparten af alle haveejere
vil sige et klart ja til det. Når nu kulstof er et så vigtigt stof for alt
levende, er det nærliggende at denne mangel også for planterne giver sygdomme,
der til sidst rammer os som toppen af fødekæden.
Et lille
eksempel er det vokslag der findes på alt frugt. De
stoffer der her beskytter frugten mod sygdomme og svampe, er nøjagtig de samme
stoffer vore celler behøver i deres beskyttelseshinde.
Vi er hvad
vi spiser, og er det ikke godt nok, bliver vi syge. Det samme gør andre
organismer også, så en god sund jord er livsgrundlaget for et godt helbred i
alle led.
Vi høster
og fjerner næringsstoffer fra kredsløbet. Det skal vi kompensere for i samme
mængde og gerne lidt mere. Mange gamle træer i vore parker erklæres for syge,
og hvorfor er de så det? Med stort møje og besvær rives alle blade sammen hvert
efterår. Træets madpakke fjernes og dermed vigtige næringsstoffer. Gør vi det
samme år efter år, bliver vores jord også udpint, - planter vi samme afgrøder i
en årrække bliver høsten også derefter. Indtager vi fødevarer uden det rigtige næringsindhold
er resultatet det samme: Manglende immunforsvar og sygdom hos os.
Hvordan opnår vi så et godt indhold
af kulstof i jorden?
Kompost med
rigeligt organisk materiale så regnorme, bænkebidere og alle hjælperne har
noget at leve af, - en rig “natur” kan starte i hjørnet med kompostdyngen..
Et tykt og
tæt flis- eller bark lag er direkte dræbende for alt
liv, og det er jo også tit formålet.
Flis har et
C/N-forhold på mellem 600 - 1000 alt efter hvilken flistype
det er. Halm ligger på ca. 70 For planterne er et C/N-forhold på 20 - 30
optimalt, så det er indlysende, at et C/N-forhold på 600 ikke er livgivende. I
virkeligheden kommer alle planter der forventes at gro under sådanne forhold i
kvælstofmangel. For at omsætte dette kulstofbjerg skal alle de omdannende
organismer bruge kvælstof, og det tager de før planterne kan få noget. Er der
ikke nok kvælstof til processen går den i stå, indtil der igen kommer kvælstof
i systemet. En gammel bøgeskov er et godt eksempel på en utrolig langsom
omdannelse af organisk stof, hvor kun få arter kan trives, og det er ikke kun lysmangel der her spiller en rolle.
En rigtig
sammensat kompostdynge omsættes i sit naturlige tempo, og naturen har sjældent
travlt når den skal yde sit bedste, så at forcere omsætningen unaturligt kan
ødelægge vigtige næringsstofforbindelser der senere giver planterne deres
sundhed og i sidste ende tjener som vores fødegrundlag.
Der er
yderligere oplysninger om glycoernæring og C/N -
forhold på www.siolit.com, hvor der er
links til andre relevante sider:
www.glycoscience.com
www.healthandlongevity.info (billeder
og historier)
www.glycoinformation.com
www.pbs.org/newshour/nobel_1999/blobel.html