Siolit plus

Gylletilsætningsmiddel til husdyrgødning,
Gyllen homogeniseres,
hvilket giver mindre lugt og bedre gødningseffekt.

· Gyllen homogeniseres. Færre NH3-dampe i stalden Dannelsen af svovl/brinte minimeres Bedre og hurtigere tømning af kanaler. I visse tilfælde vil opformeringen af fluer begrænses, Siolit Plus kan bruges sammen med gyllefluer i stalden uden at skade disse, men da flueplagen begrænses, bliver der efterhånden ikke mad nok til gyllefruens larver.

· Returskyl-bagskyl begrænser sig til et minimum, hvis det overhovedet er nødvendigt, større opbevaringskapacitet, fordi kanalerne tømmes effektivt. Mindre korrosion på staldinventar.

· ¨Fortanken tømmes hurtigere hvilket sparer energi og mindsker slitage på pumpen.

· ¨I gylletanken bliver gyllen ensartet, den homogene gylle kræver betydeligt mindre omrøringstid, som sparer energi, slitage og tid. Første læs har samme indhold som det sidste, hvilket giver mere ensartet gyllefordeling på marken. Bundfald kommer op og danner flydelag. Der skal være organisk stof til stede så et flydelag kan dannes.

· ¨Opbevaringskapaciteten i gylletanken bevares fordi fyldelag og især bundlag kommer med ud på marken.

· ¨Ingen stop p.g.a. tilstoppede slæbeslanger og ingen bundfældning ved lang transport i gyllevognen.

· ¨På marken bliver udnyttelsesprocenten større på grund af homogeniteten og den omdannelse der er sket med gyllen. Et forandret C/N-forhold og en omdannelse af fede flygtige syrer til lette flygtige syrer, som umiddelbart er plantetilgængelige. Ingen iltsvind under ugunstige vejrforhold (tørke).

· Det svenske forsøg i Halland viser: Med tilført 60 kg NH4-N kg /ha et merudbytte på 419 kg/ha. Med 90 kg er merudbyttet i Siolit-behandlet svinegylle 200 kg/ha, og med 120 kg NH4-N er forskellen 189 kg/ha.

· Gylleanalyser viser et forøget indhold af ammonium. Forandret C/N forhold og en " modnet " gylle som bedre optages af planterne. Homogeniteten / udslusningshastigheden er ved målinger sat til 2,5 gange hurtigere end ubehandlet svinegylle. Svovl/brinte viste 1 ppm i Siolit-behandlet gylle og 7 ppm i den ubehandlede svinegylle, grænseværdien er 10 ppm. Dannelse af blandt andet metangas mindskes så kraftigt at gyllen bliver uegnet til biogasanlæg.

· Iltsvind. I de øverste jordlag kan undgås med Siolit-behandlet gylle. Plantenæringsstofferne i husdyrgyllen gøres tilgængelig for planterne med det samme. I tørkeperioder vil ubehandlet gylle opbruge den ilt der er i de øverste jordlag, så planternes rødder ikke kan udvikles og optage næring.

Det er ikke kompliceret at bruge Siolit til forbedring og homogenisering af husdyrgødning fra svin og kvægbesætninger. Siolit kræver ingen installationer og bruger ingen energi for at lette håndteringen og nedbringe lugtgenerne fra gylle.

Anvender man Siolit vil det tværtimod nedbringe energiforbruget til pumper og omrøring kraftigt. Omrøringstiden er under halvdelen af det normale. Homogeniteten, der i forvejen er høj i den Siolit-behandlede husdyrgødning, vil holde sig fra første til sidste læs, der køres ud. Det har en stor betydning i gødningsregnskabet og i sidste ende for planterne, at indholdet af næringsstoffer i gyllen er ens over hele marken.

Samfundet er begyndt at stille større krav til husdyrproduktionen. Lugtgener og gyllehåndtering er kommet i fokus. Staldlugt og lugt fra gylleomrøring og udbringning et et konkret problem i mange landsbysamfund. Der forskes og udvikles meget i tekniske løsninger på problemet, men fælles for de tekniske løsninger er at de er dyre, kræver store energimængder til gyllebehandlingen, og endnu ikke færdigudviklet. Problemer omkring udspredningen af de færdig separerede organiske gødningsfraktioner er ikke løst.

Behandling af husdyrgødning med Siolit koster kun en brøkdel af omkostningerne ved en teknisk løsning. Endvidere falder energiforbruget til pumper og omrøring væsentligt. Gyllekanalerne tømmes mere effektivt og hurtigere, hvilket betyder at kapaciteten opretholdes. Den homogene Siolit-behandlede gylle kræver under den halve omrøringstid, og lugten reduceres med mindst det samme. Der er eksempler på at en lager tank på 3500 m3 er oprørt på 30 min, og at den holder sig oprørt hele dagen. (se fede flygtige fedtsyrer hvor smørsyre udgør en del af lugtbilledet).

Landbruget er som bekendt blevet pålagt en del af ansvaret for det danske vandmiljøs tilstand. Følgerne har været blandt andet særlige krav om opbevaring af husdyrgødning, og man må sige, at landbruget har gjort noget ved sagen.

Siden 1986 er der således bygget cirka 25.000 nye gyllebeholdere samt en mængde gødningspladser og ensilagebeholdere. Investeringer som ifølge beregninger fra Landskontoret for Bygninger og Maskiner i Skejby alene for foranstaltninger til opbevaring af husdyrgødninger er løbet op i 5 - 6 milliarder kroner indenfor den seneste halve snes år !

I 1985 / 86 kom en bekendtgørelse omkring husdyrgødning, ensilage m. v. Lovgivningen på området er siden blevet strammet op, og det betyder, at landmændene nu skal have opbevaringsanlæg til husdyrgødning med en tilstrækkelig kapacitet efter lovens krav.

Regnestykket, der som facit giver, at dansk landbrug har investeret de omtalte 5 - 6 milliarder kroner i møddingspladser og gylletanke, er opstillet af landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby: " Vi har cirka to millioner dyreenheder i Danmark. En dyreenhed er enten, - en stor malkeko, - tre søer med smågrise op til 25 kg., - eller 30 producerede slagtesvin. En dyreenhed producerer i gennemsnit 20 kubikmeter gylle om året, så de to millioner dyreenheder giver altså årligt alt i alt 40 millioner kubikmeter gylle.

Det koster gennemsnitligt i underkanten af 200 kroner at investere i oplag til èn kubikmeter gylle, så regnestykket giver som facit, at der er investeret otte milliarder kroner i foranstaltninger til oplagring af husdyrgødning ( langt den meste husdyrgødning er i form af gylle)

Fra de otte milliarder skal dog trækkes de investeringer til opbevaring af husdyrgødning, som er foretaget før 1985/86, da der trods alt var 12 - 15.000 gyllebeholdere i Danmark. Slutfacit bliver derfor en samlet investering over den seneste snes år på 5-6milliarder kroner.