Reduktion af ammoniakfordampning

fra økologiske hønsestalde ved tilsætning af Siolit i foderet.

Af Susanne Mørk, Landscentret for fjerkræ, Skejby

Baggrund

Fjerkræ på dybstrøelse er den produktionsgren, hvorfra der forekommer den højeste fordampning af ammoniak fra stalden. Udover at dette høje bidrag af ammoniak til atmosfæren kan have en negativ indflydelse på miljøet, kan fordampning give producenterne problemer, når disse ønsker at etablere eller at udvide deres ægproduktion. Amterne pålægger i stigende grad producenterne af få foretaget en VVM i forbindelse med udvidelsen, når stalden grænser op til naturfølsomme områder. Dette gælder også for ganske små udvidelser.

Der findes i dag flere metoder til at mindske ammoniakfordampning, men fælles for disse løsninger er, at de er meget bekostelige. Rent økonomisk vil en gennemsnitlig økologisk ægproduktion på baggrund af få tusinde høner næppe kunne forsvare, at etablere en af de nuværende løsninger. Der er således behov for at finde en metode til reduktion af ammoniakfordampningen, der både er økologisk såvel som økonomisk forsvarlig.

En undersøgelse i forbindelse med et Bachelorprojekt på KVL viste, at tildeling af kyllingefoder iblandet stenmel (af mærket Siolit) fik det totale N-indhold i gødningen til at stige fra 29 kg N/ton gødning til 40 kg N/ton gødning. Urinsyre-N og ammonium-N indholdet ændrede sig ikke ved tilsætningen af Siolit, hvorfor det blev konkluderet, at det højere totale indhold af N skyldes en mindre ammoniakfordampning. Fordampningen blev således reduceret med 11 kg N pr ton gødning ved tilsætning af 50 g siolit pr 1000 kg. foder.

Formål

Formålet med projektet er at afprøve om Siolit, siliciumoxid, kan binde kvælstof i gødning fra æglæggende høner og dermed mindske emissionen af ammoniak fra fjerkræstalden.

Indhold

Afprøvningen foregik i to identiske stalde med plads til 10.000 høner i hver. Det var fritgående høner som blev brugt til afprøvningen, da det ikke var muligt at finde et økologisk hønsehold, hvor der var to identiske stalde med separate foderanlæg. At dyrene var fritgående frem for økologisk har ikke indflydelse på prøveresultaterne.

Staldene er indrettet med gødningskummer og et skrabeareal samt veranda. Der er separat fodersilo og fodringssystem i hver stald. Dyrene af afstamning Lohmann Silver er sat ind den 10. februar 2005. Under forsøgsperioden var dyrene 45 - 48 uger.

Dyrene i stald 2 blev fodret normalt, mens dyrene i stald 1 fik foder tilsat stenmel af mærket Siolit i forholdet 0,5 kg pr 1000 kg. foder. Siolitten blev iblandet på foderfabrikken. Dyrene blev fodret i 30 dage med de to typer foder, hvorefter gødningsprøverne blev udtaget.

Prøverne blev udtaget efter et døgns opsamling af frisk gødning under slattet. Den friske gødning fra hver stald blev blandet og delt ud i 2 x 10 bøtter med 100 g i hver og 2 x 10 spande med 100 g i hver. De 2 x 10 bøtter blev straks lukket lufttætte og frosset ned. De 2 x 10 øvrige prøver blev lukket lufttætte med en plastikpose og henstillet ved staldtemperatur i 4 uger.

Der blev ligeledes udtaget 9 gødningsprøver fra hver stald til bestemmelse af parasittryk i staldene. Disse blev sendt til Danmarks Fødevareforskning til bakteriologisk undersøgelse.

Efter 4 uger blev ammoniakemissionen i de 2 x 10 spande målt ved at føre et målerør ind gennem posen og suge luften ud gennem røret. Efter emissionsmålingerne fjernes posen og prøverne overføres til 2 x 10 bøtter og henstilles i et døgn ved staldtemperatur uden låg. Herefter blev bøtterne lukket lufttætte og nedfrosset i 2 døgn. Alle 40 prøver blev herefter sendt til Steins Laboratorium til analyse for total N og ammonium N.

Resultater

Parasitter

Der blev i stald 1 fundet enkelte coccidier i én prøve og enkelte spoleormeæg i én prøve, mens der i stald 2 blev fundet enkelte spoleormeæg i én prøve.

Ammoniakfordampning

Der blev målt ammoniakkoncentration i de gødningsprøver, der havde stået i 4 uger i en lukket pose. Der blev først målt med en Toxipro ammoniakmåler, der måler op til 100 ppm. Da alle målinger lå over 100 blev der målt med en ammoniakhåndpumpe, hvilken kan måle op til 700 ppm. For alle prøverne blev koncentrationen målt til over 700 ppm. Der kunne således ikke undersøges for effekt af stenmel mht. ammoniakfordampning på de pågældende prøver.

N-indhold i gødningen

Der blev fundet en signifikant forskel på indholdet af total N i de friske gødningsprøver sammenlignet med gødningsprøverne efter 4 ugers fordampning. Det totale N-indhold i % var signifikant større (X₁ = 1,778; X₂ = 2,201, p = 0,0140) i gødningsprøverne fra stalden, hvor der ikke blev tildelt Siolit, mens der ikke blev fundet nogen forskel i indholdet af total N i gødningsprøverne efter fordampning (X₁ = 1,334; X₂ = 1,420, p = 0,6028). I begge stalde forekommer der desuden et fald i total N over tid. Faldet i stald 1 er på 25,0 % (p = 0,0102), mens den i stald 2 er på 35,5 % (p < 0,0001). Der er således et noget større fald i den totale mængde N over tid i gødning, hvor der ikke er tilsat Siolit sammenlignet med gødning, hvor der er tilsat Siolit.

Der blev ikke påvist nogen forskel mellem de to stalde mht. indholdet af ammonium N i den friske gødning (p = 0,0939) eller i gødningen efter fordampning (p = 0,6815).

Mængden af ammonium N ændre sig heller ikke signifikant over tid i gødningsprøver fra stalden, hvor der ikke har været tildelt Siolit (p = 0,4133), mens der i stalden med tildeling af Siolit er en signifikant stigning i mængden af ammonium på 14,7 % (p = 0,0397).

Diskussion

Parasitter

De bakteriologiske undersøgelser påviste ikke problemer med indvoldsparasitter i nogen af staldene, hvorfor vi ikke kan konkludere om Siolit kan have en effekt mod indvoldsparasitter.

Ammoniakfordampning

Alle prøverne havde en højere koncentration end udstyret kunne måle, hvorfor der således ikke kunne undersøges for effekt af stenmel mht. ammoniakfordampning.

N-indhold i gødningen

Indholdet af total-N i de friske gødningsprøver er mindre i stalden, hvor hønerne har fået tildelt Siolit end i stalden, hvor hønerne er fodret normalt. Dette er der umiddelbart ikke nogen forklaring på, da den friske gødning burde indeholde den samme mængde total-N. Måske kan det skyldes at tørstofindholdet i gødningen i de to stalde er forskellig, hvilket ville påvirke indholdet af total-N. Dette er dog ikke blevet testet, hvilket burde gøres ved evt. gentagelse af forsøget.  

Forskellen i total-N udligner sig dog over tid. Efter fordampning fra prøverne falder indholdet af total N i gødningen fra begge stalde til et niveau, hvor der ikke længere er forskel mellem staldene. Dette fald er større i stalden, hvor dyrene ikke er fodret med Siolit (35,5 %) end i stalden hvor dyrene er fodret med Siolit (25 %). Faldet i total-N må primært tilskrives fordampning af ammoniak fra prøverne. Det må således konkluderes, at tildelingen af Siolit i foderet reducere tabet af kvælstof til luften, hvormed tabet af kvælstof til omgivelserne samt gener med ammoniak i stald luften formodes at blive reduceret.

Indholdet af ammonium N i gødningen er ens i både de friske prøver og i prøverne efter fordampning. Her er der således ikke forskel på de to stalde. Der er dog forskel i mængden af ammonium N over tid i stalden, hvor der tildeles Siolit. Her forekommer der en signifikant stigning i mængden af ammonium N over tid på 14,7 %, om end det er en svag signifikant stigning (P = 0,0397).

Denne stigning i ammonium N underbygger, at prøverne indeholdende Siolit har en lavere fordampning af ammoniak end prøverne fra stalden uden Siolit. Kvælstoffet formodes at blive bundet i gødningen på ammoniumformen, således at reaktionen

NH₄⁺ → NH₃ + H⁺

ikke forløber lige så hurtigt som normalt. Hvis dette er tilfældet skulle pH være lavere i stalden, hvor hønerne ikke har fået Siolit i foderet. Der er dog ikke blevet målt pH i gødningsprøverne, hvilket burde gøres ved en evt. gentagelse af forsøget.

Konklusion

På baggrund af resultaterne konkluderes det, at Siolit tildelt i foderet har en effekt på gødningens tab af kvælstof til omgivelserne. Der er dog brug for en mere vidstrakt undersøgelse af Siolittens effekt på både gødningens indhold af kvælstof og på dyrenes trivsel mht. en sænkning af ammoniak i staldluften. Derudover er der brug for flere analyser, for at fastlægge hvor meget fordampningen af ammoniak nedsættes ved anvendelse af Siolit og dermed hvor meget det er muligt at reducere mængden af kvælstof i udsugningsluften.

Læs om Bachelorprojekt KVL

Kontakt Siolit A/S, e-mail: siolit@siolit.com

Tilbage til videnskabelige forsøg